Med sorg i sindet
Musikalsk har meget få forsøgt sig i randområderne af det sørgmodige, tungsindige og så alligevel drømmende, håbefulde Sverige, vi kender fra forfatteren Wilhelm Moberg. Nu debuterer den 26-årige Christian Kjellvander rent stemningsmæssigt i sin store forfaders fodspor med »Songs from a two-room chapel«.
Selv flyttede Kjellvander først til Sverige som 12-årig fra Seattle i det nordvestlige hjørne af USA. Lige nu bor han i Malmø. På forunderligvis er det, uden tvivl ubevidst, lykkedes den unge musiker at kople en kærlighed til den amerikanske countrymusik sammen med musikalske billeder af det Sverige, der som Moberg var engang.
Kjellvander synger om rejsen, om længsel, kærlighed, om nærhed og uvished. Typisk ung mand i dagens Sverige altså.
Men der er en sjæl i musikken, der strækker sig både historisk og geografisk. Man ser de fattige bønder høste de sparsomme frugter af årelangt slid side om side med storbyboen og hans guitar på det alt for dyre kammer i en helt anden tidsalder.
Billederne er smukke, Kjellvanders varme, fortællende røst gør dem sprællevende. Og hans underspillede, stemningsmættede kompositioner af lige dele rock og moderne country rammer en nerve, et vemod som både er tårevædende smukt og hystrisk vemodigt.
Christian Kjellvander er ingen opkomling, intet produkt af den svenske poptradition. Begge hans tidligere orkestre, Loosegoats og Song Of Soil, har haft noget særegent, stemningsmættet, næsten unikt over sig. Her tager han så bare sit talent ud i ekstremen med en samling sange, der for langt de fleste er så rene, så vedkommende, at man kommer til at tænke på den unge Dylan, den unge Springsteen og den midaldrende Willie Nelson.
Det er ment som et kompliment, hvis nogen skulle være i tvivl. Moberg ville have elsket Kjellvander.
Berlingske Tidende | URL